Nogle gange er én stor skuffe med skrammel ikke nær så let at navigere som to mindre skuffer fyldt med halvdelen af skrammel hver. Så på den måde besluttede jeg at flytte alle tingene ud af vores dobbelt-brede skrammelskuffe, som er blevet mere og mere bøvlet. Især i forhold til de lydige glas, krus og vaser i overskabet:
Vi har nogle helt tomme mindre skuffer på den anden side af køkkenet i nærheden af kontoret, som burde gøre det trick. Vi er velsignet med at have mere lagerplads, end vi ved, hvad vi skal gøre med i dette køkken – og at placere disse ting i nærheden af kontoret er så meget nemmere, da vi alligevel bruger 99 % af det på kontoret (men ikke har midlerne til at gem det der endnu). Og nu – hvor er det spændende for jer på denne sjove torsdagsmorgen – I må komme med til hele eventyret med skrammel-skuffe-overførsel. Spænd sikkerhedsselerne. Det bliver ca-ray-zay.
Her sorterer jeg småting og prøver at beslutte, hvad der skal gå hvor (jeg elsker at tage skuffer ud og parkere det på gulvet for at gå igennem dem - så kan jeg sprede alt ud for at se, hvad jeg har - og så beholde, opbevare et sted andet og donere/affaldsbunker).
Et par tips fra en ganske vist ikke særlig varsity-arrangør (jeg tuder bare, så lad os kalde mig JV):
- Hvis du ikke har brugt det i 6 måneder til et år, har du måske slet ikke brug for det (eller måske kan du opbevare det et sted af vejen, som i en lille opbevaringsboks i skabet i modsætning til at give det ægte ejendom i den daglige skrammelskuffe)
- Prøv at gruppere lignende varer sammen, så du kan få fat i dem alle på én gang, hvis du har brug for det (f.eks. adressebog, frimærker og adressestempel)
- Ingen har brug for fem hundrede kuglepenne
- Ingen har brug for fem hundrede papirclips
- Jeg indså, at vi flyttede en stak Post It-sedler og ikke havde brugt en siden flytningen. Eller før flytningen. Vi er bare ikke Post It-folk. Hvilket er godt at vide, da vi har haft den samme ubrugte pude i årevis (optager plads, som noget vi bruger kunne have beboet).
- At samle de mindre genstande i små opdelte kasser er altid bedre end at have clips og stifter og hæfteklammer liggende uden struktur omkring dem til at indeholde dem
- Flere lavvandede bunker vs. færre dybe bunker er nemmere at gå igennem, når du leder efter noget (du kan se mere, så du ikke ødelægger hele skuffen ved at søge efter noget i bunden af en dyb bunke)
- Snacks holder organisationens indsats i gang (en håndfuld gelébønner = energi)
Her er de tomme skuffer placeret lige ved kontoret i hjørnet af køkkenet:
Og her er den øverste skuffe efter at have pakket i et væld af ting på en lidt mere organiseret måde (konvolutter og frimærker i højre side, vores grønne adressebog med vores adressestempel og tape og hæftemaskine foran, og en hel masse kuglepenne, blyanter , sakse, papirclips, ringbind, tråd, plaster osv. i den brune kasse).
Her er den anden skuffe med batterier, gummibånd, sikkerhedsnåle, tuscher, farveblyanter, 3M kraftig velcro (fantastisk til at forhindre rammer i at blive trukket ned af Clara) sammen med checkhæfter og papirbankrør til rullende penge. Opdatering: John kunne ikke lide tanken om, at alle på internwebet ved, hvor vores checkhæfter er, så de er sidenhen blevet flyttet (selvom jeg svarede, at vores alarm kunne stoppe Clooney og resten af de Oceans Eleven-fyre – læste han ikke gårsdagens stolpe?).
Opdatering: Når det kommer til babysikring, gør vi det, mens vi går. Clara åbner ikke køkkenskuffer eller skabe endnu (og er altid under opsyn i køkkenet), men i det sekund hun viser nogen interesse (også: selv rører ved dem, endsige åbner dem), vil vi babysikre og dele en lille opdatering om tingene i vores hus udvikle sig.
Og den tredje skuffe skulle rumme alle vores stofservietter, løbere og papirservietter:
Og tjek hvad jeg fandt i bunden af den gamle skrammelskuffe. Nej, ikke en sød babypige, en permanent rød blækplet fra en gammel diskette. Hvor tilfældigt og retro er det? Ha.
En anden tilfældig hændelse: hvor mange gange mine fødder nåede ind i dette indlæg. De er på 33 % af billederne. Det må være rekord alle tider.
Men min bedste opdagelse var denne gamle fodboldknap med lille dreng John på. Hvor sød var min mand for tyve år siden? Selvfølgelig er han det stadig, men dette er et helt nyt niveau af nuttethed. Og jeg ser en hel masse Clara i det søde ansigt. Bemærk knopperne til øjeæbleskabet tjekker ham også ud.
Min takeaway fra dette projekt er tredobbelt. 1) At organisere føles altid som om, det bliver en større/mere irriterende opgave, end det faktisk er (det hele tog mig mindre end tredive minutter, da jeg lige parkerede det på gulvet og fik det gjort). 2) At bruge de tredive minutter på at gøre dette vil sandsynligvis spare mig en time om måneden, hvis jeg bliver på toppen af disse skuffer og bliver ved med at lægge tingene tilbage, hvor de går (da det vil være meget nemmere at finde ting, som jeg søger efter regelmæssigt - derved sparer jeg tid). 3) Der er intet som at vågne op til en frisk organiseret skrammelskuffe en solrig torsdag morgen. Yeah, det er rigtigt. Jeg ved, hvordan man har det godt. Det er de små ting, ikke?
Hvilke små ting er I i gang med i disse dage? Nogen organisation at få? Håber du finder mindst én diskette (eller bevis på det) et sted. Ah, det var de dage. John og jeg mindedes lige om opkaldsinternet. Jeg kan stadig perfekt efterligne lyden af tilslutning til modemmet. Åh ja - jeg er så skinger. Endnu en gang beviser $herdog, at hun ved, hvordan man har det godt.
