Husk da vi tog Ed The Beds øverste skinner af og nævnte at have brug for nogle finials for at afslutte tingene? Det er her et sidste modeshow kommer ind i billedet. Ja, sådan er jeg nørdet. Jeg løb ud til Home Depot og Lowe's, hvor jeg købte disse fire muligheder, og jeg gav dem alle et spin på Ed for at se, hvilke vi bedst kunne lide. Her er spredningen:
De lange træfinaler øverst til højre var faktisk stoleben fra Lowe's, men jeg ville bare se, om noget langt og magert var vejen at gå. Og du ved, at vi kan lide at bruge mærkelige ting som andre ting. Så ben som finaler var ikke det store stræk for os. Desværre engang John foreslog, at de lignede menneskedele, kunne jeg bare ikke komme forbi det. Hvad kan jeg sige, ideen om at sove under fire slyngler gav mig snavs. Så de blev øjeblikkeligt elimineret, før de overhovedet deltog i modeshowet.
Men her er de tre andre muligheder på plads oven på et af Eds indlæg. Den første mulighed var et sæt runde finials fra Home Depot, der egentlig var beregnet til gardinstænger, men de vedhæftede skruer i bunden af hver enkelt gled lige ind i de forborede huller i toppen af Eds stolper.
De kunne bestemt fungere (især hvis vi malede dem hvide for at matche Ed), men jeg troede, at den grundlæggende runde kugle på en måde lignede toppen af et gelænder. Du ved, en slags bygmester. Så selvom det efterlignede formen af vores store mælkebøtteagtige lys og absolut ikke ville fungere, var vi heller ikke 100% over månen med dem. Bare fordi de følte, at vi fik gelændertoppe fra husholdningsforretningen og prøvede at spille dem ud som himmelsenge.
Disse udsmykkede gardinafslutninger (også fra HD) føltes meget tunge, formelle og næsten ananasagtige:
Grunden til, at vi hentede disse til at begynde med (da du måske tror, de aldrig ville fungere sammen med de moderne linjer fra Ed the Bed) var, at vi planlægger at bringe en kurvet antik-agtig kommode til at spille ud af den mere moderne lysekrone. Så vi ville se, om sengens rene linjer faktisk ville fungere med noget lidt formelt ovenpå. Selvfølgelig kastede den mørke farve os af, men malet hvid troede vi faktisk, at de ville virke. Især fordi de ligesom bundet ind i formen af vores spejl over vasken i baggrunden.
Disse sidste gardinafslutninger (også fra HD) er på en måde kompromiset mellem de grundlæggende runde og de super udsmykkede formelle:
Og de var allerede hvide (selvom ikke et perfekt match), så det hjalp os med at visualisere, hvordan de ville fungere uden stor indsats. Vi kunne godt lide, hvordan de stadig havde runde kugler i sig (som subtilt efterlignede lysarmaturen), men de havde også en halvgammel stemning, så de ville binde Ed til en kurvet og udsmykket benkommode, hvis vi nogensinde fik fat i af en af dem (vi har stalket Craigslist som sindssyge).
Da vi trådte tilbage, vidste vi, at vi havde en vinder. De havde det bare bedst for os efter at have studeret dem alle sammen personligt i et stykke tid og vejet vores muligheder. Her er de langvejs fra:
Det er som om de er lavet til Ed. Psst- Husk, at vi overvejer en opgradering af sengelampe og natbord, vi arbejder bare med dem for nu, da vi har dem. Så vi pakkede de andre finials sammen og tilbage til butikken gik de. Heldigvis var jeg i stand til at skubbe den ene ende ud af toppen af emballagen uden at skære eller afhæfte noget, hvilket betyder, at jeg kunne skubbe hver af dem tilbage og returnere dem i perfekt stand. Faktisk huskede jeg at tage billedet af dem i deres emballage efter at have sat hver finial i igen, så du kan se, hvordan mint de så ud. Ja, jeg er faktisk stolt af den slags latterligt tilfældige ting.
Åh, men faktisk at overholde finalerne var endnu en lille udfordring. De havde hver især skruer, der gled lige ind i det forborede hul på toppen af hver af Eds stolper, men hullet var en smule for bredt til skruen (så de vippede lidt, hvis stolpen blev rykket). Og at få skruen ud af finierne og erstatte den med noget tykkere, der kunne have passet til Eds huller, virkede som om det kunne tage et stykke tid. Så da jeg er den utålmodige pige, jeg er, besluttede jeg, at vi skulle prøve at bruge en kugle af plakatspartel til at presse skruen igennem og bøje tingene op, og derved skabe en klæbrig-gummi-lignende effekt, der forhåbentlig holder tingene mere sikkert.
Og hellige ko det virkede. Finialerne vaklede ikke længere frem og tilbage, de sad fast på plads for altid. Bortset fra ikke rigtig for godt, hvilket er godt. Hvis vi nogensinde ombestemmer os, da plakatspartel let kan løsnes, skal der blot et par faste træk i hver finial for at fjerne dem uden permanent skade på Ed eller selve finials.
Så der har du det. Det nemmeste og mest reversible Ikea Hack nogensinde. Haha. Åh vent – og ja, vi skal stadig male finialerne for at matche Ed, fordi de ikke er helt den samme hvide tone, så jeg tager bare en masse malingsprøver med hjem for at se, hvilken der ligner malingen mest. stolperne, og så får jeg bare en prøvepotte af det for et par kroner og maler endestykkerne for et mere sømløst look.
Vent, troede du, det var slutningen på indlægget? Nå... (cue the confetti)... vi har stadig noget kunst at diskutere. Vi gav vædderen og to genbrugsbutikfund en tur over vores seng (jeg ved, at ikke alle vil vågne op under et keramisk ramhoved, men det er helt min idé om en god tid). Men - trist ansigt - vi tænker, at de nok er for tynde til det sted.
Måske vil de, når vi tilføjer alle de manglende møbler og anden kunst ind i rummet, føle sig en smule mindre teenagere, men i øjeblikket er vi ikke solgt. Men jeg kan godt lide at vågne op under en vædder, så de hænger der stadig. Vi tænker på noget kæmpe lærredskunst eller noget til det sted hen ad vejen. Hvem ved dog, hvor vi ender.
Åh, og her er et af mine yndlingshjørner af rummet, som vi er klar over, ikke er blevet afbilledet i et stykke tid.
Hvor sød ser den stol og de gardiner ud gennem de sidste stolper? Jeg elsker at se søvnigt på det om morgenen. Når jeg ikke smiler op til min vædderven selvfølgelig.
